<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Gåtur på Hjertestien i Storådalen 6. maj 2019

Skrevet onsdag d. 8. maj 2019

Kl 17.00 den 6. maj 2019 mødtes omkring 100 lunt påklædte mennesker foran Restaurant Storådalen til en gåtur på hjertestien.
Formand Anita Zacho bød velkommen og Aktivitesfrivillig Viktor Nielsen fortalte om aftenens tur.
Vejret havde dagen lang været ekstremt skiftende og alle var klædt på til at tåle både regn og blæst.
Turen på 3, 4 km eller 5,4 km tog sin begyndelse i tørvejr og sluttede ligeledes i tørvejr omkring 70 minutter senere.
Man kunne selv vælge turens længde alt efter temperament og fysik.
Viktor Nielsen gik i spidsen for gåturen.
Efter turen var der rigtig lækker hjerterigtig buffet i Storådalens Restaurant – en buffet godt 90 personer havde bestilt/købt.
Før vi gik i gang med den lækre buffet fortalte formand Anita Zacho om resten af årets program i Hjerteforeningens regi – på programmet var bl.a. flere gåture i efteråret på Holstebro Kommunes 6 hjertestier nogle med frokost eller buffet andre med vand og frugt, Børnebørnenes Madværksted som starter til september, Elsk Hjertet kampagnen for kvinders hjerter i august /september og om den officielle indvielse af hjertestien i Ulfborg under Klovneløbet.
I kan i de næste måneder læse om disse arrangementer på Facebook, i Holstebro Onsdag, på hjemmesiden eller i nyhedsbrevet, som kommer til august.
Viktor Nielsen orienterede om “Giv liv” kurserne, som alle har mulighed for at deltage i – helt gratis blot ring 70250000 og bestil en instruktør eller gå ind på www.hjerteforeningen.dk
Buffeten var super lækker og vi siger tak til køkkenchef Søren og hans personale for en rigtig god oplevelse i Storådalens Restaurant.